Sådan sørger du for at få bedre akustik i hjemmet

akustikpanel

Der er flere boligejere, der oplever problemer med at have dårlig akustik i hjemmet. Men hvorfor er det egentlig, at der er nogle, der har dårlig akustik – og hvad kan man selv gøre for at få en bedre akustik i hjemmet? Det kan du læse meget mere om i denne artikel.

Hvad betyder akustik?

Men hvad er det egentlig, der menes, når der tales om akustik? Når en lyd kommer til udtryk, er det forskelligt, hvor længe den bliver siddende i rummet og ”svinger”. Jo længere tid en lyd bliver siddende, des dårligere akustik vil man have i rummet.

Hvorfor får man dårlig akustik?

Men hvorfor er der så nogle, der vil opleve, at lyden bliver ”hængende” i rummet? Der er flere ting, der kan have en betydning for, hvor god akustikken er i et rum. Hvis der f.eks. er mange store overflader i rummet, eller hvis der er mange hårde overflader i rummet, så kan det give dårlig akustik. Dette betyder, at der er mange, der særligt oplever dårlig lyd i deres køkken/alrum.

Hvad kan man selv gøre?

Heldigvis er der en række ting, du selv kan gøre, hvis du vil have bedre akustik i dit hjem. Du kan f.eks. pryde dit hjem med akustikpanel – disse bidrager til, at lyden ikke ”hænger” i rummet, da de har en blød overflade, der kan ”tage” lyden.

akustikpanel

Hvorfor er god akustik vigtigt?

Men hvorfor er det overhovedet, at det er vigtigt at have god akustik i rummet? Det kan være, du undrer dig over dette, hvis du ikke har prøvet rigtig dårlig akustik på et tidspunkt. Hvis der er dårlig akustik i et rum, så kan det nemt have en betydning for, hvor godt man kan høre hinanden. Det er jo ikke særlig praktisk, hvis man gerne vil have et hyggeligt middagsselskab, som bliver direkte ubehageligt at være i, fordi der er så mange lyde, der bliver ”hængende” i luften.

Det kan du gøre med dine møbler

Akustikpaneler er måske noget af det, der kan hjælpe dit hjem allermest. Men der er faktisk også andre ting, du kan gøre for at få bedre akustik i hjemmet. Du kan f.eks. få en blød sofa med højt ryglæn. Dette kan være med til at absorbere lyden, og der kommer en bedre klang i hjemmet.

Tæpper, tekstiler og alt det bløde

Man kan generelt passe på med meget hårde overflader, hvis man gerne vil have en god akustik i hjemmet. Det kan være en god idé at få tæpper ind i hjemmet, pynte med flere puder og i det hele taget fokusere på at få flere bløde tekstiler ind i hjemmet.

Reoler kan bidrage

Man har også fundet ud af, at det kan give rigtig god akustik i et rum, hvis man har en reol. Her er særligt den tresidede reol effektiv. En reol har mange forskellige overflader, og det betyder, at den bryder med lydbølgerne, hvilken bidrager til en bedre akustik. Det virker endnu bedre, hvis du placerer bøger i din reol.