Sådan gør du klar til den fedeste kostumefest

kostumefest

Vil du gerne holde den sjoveste kostumefest for alle dine venner? Temafester er altid de sjoveste at være til, fordi der er en helt anden stemning, da folk jo er udklædte. Man har på en eller anden måde lov til at være en anden person for en aften, og det kan være meget befriende engang imellem – især hvis det er under festlige rammer.

Når du skal holde en vellykket kostumefest, er der selvfølgelig en del ting, der skal være styr på. Du skal kigge på unikke kostumer, pynte flot op og sørge for lækre drinks og snacks. Køb pynt til fest online på partybutikken.dk og se, om der ikke nok skulle være en masse ting, som passer perfekt til din udklædningsfest.

Find det mest unikke og specielle kostume

Når man er til kostumefest, vil man naturligvis gerne skille sig ud og gå efter kostumer, som er unikke og anderledes, så man ikke dukker op i det samme kostume som en anden. Der er mange kostumer, som går igen, og som rigtig mange vælger at dukke op i til denne type fester. Der er eksempelvis mange politibetjente, fanger, cowboyer, sørøvere og lignende. Der er altså nogle kostumer, du bør holde dig fra, hvis du gerne vil skinne igennem.

Hvis du gerne vil være sikker på, at du finder en udklædning, som ingen andre har, kan det være en god ide at lave det selv. Så skal du heller ikke tænke over at smide penge efter et dyrt kostume, som du alligevel kun bruger den ene aften.

maskebal

Pynt hele huset op så det passer til temaet

Når der er styr på udklædning, er næste skridt at finde noget flot pynt. Pynt er vigtigt, når der er tale om en kostumefest, for ellers bliver det lidt tamt, når der nu er så mange mennesker, der har gjort noget ud af udklædning.

Hvis der er et bestemt tema til udklædningsfesten, kan man jo pynte op efter det, men hvis det bare er en helt almindelig udklædningsfest, kan man bare pynte op med en masse farver. Det gør ikke noget, hvis der er for meget pynt, for til den slags fest, er der ikke noget, som er for meget – det skal bare være så vildt som muligt.

Lav lækre drinks og snacks

Folk bliver jo også sultne og tørstige til sådan en fest. Derfor er det en god ide at have forberedt et par drinks og nogle snacks i forvejen, så folk ikke går død.

I forhold til drinks kan man sagtens få dem til at passe til temaet, så det hele bliver mere autentisk. Hvis det er en James Bond fest, kan man servere Martini, og hvis det er en Hawaiifest, kan man servere Piña Colada.

Angående snacks bør man bare vælge en masse forskellige slags, så der er noget til enhver smag. Det er nok svært at få dem til at passe til temaet, især hvis man ikke vil stå og lave en masse selv, så her skal man bare gå efter god smag.